Anmeldelse:
Aarhus.nu - 29. november 2006.
Tekst og foto: Lise Sørensen og Line Møller Rasmussen.

foto af ROSTA-fenster.

Rum46 har i hele 2006 haft propaganda på dagsordenen med vinduesprojektet ROSTA-fenster.
De forbipasserende i Studsgade har oplevet samfundskritisk kunst, som forholder sig til sociale og aktuelle problemstillinger.

I november var Tanja Nellemann og Grete Aagaard aktuelle med en lysavis.Værket blev vist i vinduet hos rum46 til d. 30. nov. 2006.

>> www.rum46.dk <<

Speak Up! - Om leflingsretorik og andre manipulerings-manøvrer.
Hvis du i november kiggede forbi rum46, blev du mødt af en lysavis i vinduet. Hen over et lille lysskilt kørte tekster som: "De henslumrende samfunds-klasser henrykker til højre og Oles nye BMW ser den lille kattekilling optage friværdi. Jeg vil også bygge mig en gård, men Sørens far har ikke penge nok."
Forfatterne til de korte tekststumper er kunstnerne selv, samt andre så som billedkunstneren Claus Ejner.

Tanja Nellemann og Grete Aagaard har skabt et værk, hvor politiske budskaber blev leveret på en alternativ måde. Vi blev overrasket i mødet med værket fordi at kunstnerne benytter sig af lysavisen som medie til at formidle samfundskritiske udsagn.
Lysavisers normale funktion er at reklamere og informere. På denne måde fangede kunstnerne vores nysgerrighed og opmærksomhed. En opmærksomhed der var nødvendig, da værket krævede, at man som beskuer brugte tid foran lysavisen, før man fik en forståelse af værkets politiske dagsorden. Selvom kunstnerne arbejder inden for en propagandistisk rammesætning, afveg værket dog fra propaganda ved ikke at være letaflæseligt i forbifarten. At værket krævede en skærpet opmærksomhed af sin beskuer, kunne være et budskab om, at mediebilledet og ”leflings-retorik” også kræver en skærpelse af opmærksomhed for at kunne gennemskues. Tanja Nellemann og Grete Aagaard ønsker hermed at pege på mediebilledets ensidige retorik, og kæmper som politiske kunstnere generelt for mere debat, flere vinkler og tolerance.

Værket er placeret på grænsen mellem gallerirummet og det offentlige rum. At værket stadig har en fod indenfor i en kunstinstitution, giver beskueren et praj om, at denne lysavis skal fortolkes. Man kunne ønske sig, at kunstnerne næste gang ville tage skridtet yderligere og flytte værket helt ud i det offentlige rum. Det ville være interessant at se, om beskuernes forståelse af værket ville ændre sig, hvis værket ikke var situeret i en kunstnerisk sammenhæng, men kunne opleves side om side med andre lysaviser, reklamer, spisesedler osv.

web: Anders Visti