![]() |
![]() |
![]() |
Anmeldelse: |
Speak Up! set up tolerance er ikke et nyt magasin om kunst eller det æstetiske, men et magasin, der handler om socialt medansvar i den politiske debat med fokus på medmenneskelige møder. I dette første nummer har magasinet fået avisformat, *1) og indskriver sig hermed i en bredere medievirkelighed. På den ene side mimer det nogle allerede velkendte strukturer og koder via sit sprog og form, men på den anden side skaber det via sit indhold et modstykke til disse strukturer og bryder med forventningen om noget allerede velkendt. Der er tale om en form for subversiv strategi, der forsøger at give alle dem, der normalt ikke høres i medierne en mulighed for at ’speak up’ - i betydningen at blive hørt, men også i betydningen ’at modsætte sig’ - såsom at modsætte sig mediebilledets stereotyper.
Godt nok er Speak Up! set up tolerance en del af kunstprojektet Set Up Tolerance af billedkunstnerne Grete Aagaard og Tanja Nellemann, men det er ikke tænkt som et værk i sig selv. Det skal nærmere ses som en undersøgelse, der tager afsæt i en given social og politisk dagsorden med det henblik at afdække nogle problematikker, som ikke er synlige i den offentlige debat. Og det er netop heri at kunsten viser sit potentiale, som æstetisk andethed, hvor det æstetiske blot er rammesættende for en modoffentlighed.
I dette nummer er ’fællesskab’ det gennemgående tema, og der lægges op til en diskussion om muligheden for et åbent fællesskab baseret på mangfoldighed og ikke-identisk lighed versus den mere traditionelle tanke om et fællesskab, der knytter sig til lighed. Redaktionen lægger altså op til en genfortælling eller genforhandling af fællesskabet, og hvad det ord i praksis dækker over. Det har de gjort ved at invitere en række danske som udenlandske samfundsengagerede skribenter (alle kvinder), til at komme med bidrag af analytisk, politisk, beskrivende, poetisk eller æstetisk karakter. Udtalt forholder de sig alle kritisk til emnet, men dog yderst sagligt og velargumenterende, der giver indholdet og projektet troværdighed. Det bemærkelsesværdige er dog, på trods af at oplægget fra redaktionens side er meget åbent, at samtlige indlæg fokuserer på en mere aktuel side af fællesskabstematikken, nemlig national identitet, etnisk andethed og hermed indirekte en diskussion af den vestlige verdens blik på den anden - som i Speak Up! set up tolerance primært er billedliggjort i indvandrerkvinden. Ved at skribenterne uafhængigt af hinanden har valgt denne tilgang, må man konstatere, at behovet for at udtrykke sig i et uafhængigt medie, synes stort - i hvert tilfælde for dem som ikke normalt får ytringsplads eller er en del af den dominerende fortælling i det offentlige rum. Som læser kan denne noget entydige vinkling umiddelbart tolkes en smule unuanceret (i jagten på nuancering), men går man ned i hver enkelt fortælling, standpunkt eller livsanskuelse, synes nuancerne at udfolde sig tifoldigt. Stereotype (indoktrinerede) forestillinger eller fordomme krakelerer hurtigt og man føler en glæde ved det forandrede billede, med mindre man er den principfaste type, selvfølgelig!
Særligt skarpe synes indlæggende fra Uzma Ahmed Andresen (forkvinde for Foreningen for Etnisk Ligestilling og talskvinde for kvindenetværket hennah.dk – samt en del af redaktionen) og Wibeke Haldrup Pedersen (historiker og museumsinspektør på Nationalmuseet), som henholdsvis taler om definitionskampe inden for den moderne kvindekamp og ”genfortælling” som vitalt omdrejningspunkt i kulturelle opbrud. Men også Rikke Andreasens (lektor i kommunikation og medier ved Malmös Universitet) analyse af hvordan magten ligger i det normale - i relation til den herskende kassetænkning og kulturracisme - synes interessant og faglig velfunderet. De mere narrative, kunstneriske, humoristiske og grafiske indlæg er med til at give indholdet et personligt præg, og gør et ellers tungt emnevalg spiseligt og vedkommende.
Ved at magasinet indskriver sig i en medievirkelighed og samtidig i en kunstkontekst (om end skrevet med småt) bliver det et eksempel på, hvordan samtidskunsten hele tiden indoptager nye rum og medier til afdækning og synliggørelse af aktuelle problemstillinger. Med Speak Up! set up tolerance bliver kunsten ikke blot politisk, den tager også et socialt og politisk medansvar i den offentlige debat.
Alle tekster er både på dansk og engelsk, da magasinet vil blive distribueret via de danske såvel som udenlandske bidragsydernes faglige og personlige netværk.
fodnote:
|
|
|
web: Anders Visti |